Enkelte haller har været særlige og blev fredede f.eks. KB hallen i København. Afsnit herom er under udarbejdelse
Afsnit om Langelandshallens tilblivelse er under forberedelse.
Kap I.: Lidt om de danske idrætshallers historie.
Danmark har sammenlignet med andre lande en enestående dækning af haller i forhold til indbyggertal.
Idrætshallernes historiske rødder skal findes i den engelske sport, som vandt indpas i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Det var f.eks. fodbold, cricet, sejlads og tennis. I forbindelse med den store industrifest i København i 1888 blev der afholdt en National Sportsfest. Hertil havde arkitekten Martin Nyrup (det er ham, der har tegnet Københavns Rådhus) tegnet en lille halvåben sportstribune, som således blev Danmarks første sportshal.
Tennisspillet fik stor udbredelse. Der blev anlagt mange udendørs tennisbaner, og i 1912 blev den første tennishal opført ved Idrætsparken på Østerbro i København, og den står der stadig. Indtil 1930 havde det været meget dyrt at opføre en tennishal, og der fandtes kun fire-fem haller i Danmark.
Takket være nye konstruktionsmetoder i træ, stål og beton blev udgifterne reduceret væsentligt.
I 20`erne kom badmintonspillet til Danmark, og den første badmintonhal blev opført i Skovshoved nord for København i 1932. Spillet fik hurtigt stor tilslutning, og en række haller skød op i tennishallens billede. Fra 1930 til 1940 byggedes et halv hundrede tennis- og badmintonhaller. Allerede i 1945 var Danmark førende i verden med antallet af haller.
Håndboldspillet fik sin spæde start i byndelsen af 1900-tallet. I 1940 blev Otto Mønstedhallen ved Institut for Idræt i København bygget specielt for håndbold. Hallen er stadig i brug.
En byggeteknisk udvikling satte for alvor gang i halbyggeriet: Bærende limtræsbjælker.
Der var tidligere udført laminerede konstruktioner, men det revolutionerende skred kom i 1958, hvor det lykkedes at fremstille limtræsbuer i serieproduktion. Produktet blev hermed langt billigere end tidligere. Samtidig blev der afsat offentlige midler til fritidssektoren, og fra omkring 1960 oplevedes en voldsom eksplosion i halbyggeriet.
Hallen blev hurtig en typehal. Håndbold var udgangspunktet for dimensioneringen, og gulvet blev opstreget med de ønskede spils mål. Typehallen kunne leveres med tilskuerpladser ved en forøgelse af siderne. Det blev også meget udbredt at opføre idrætshaller med frivillig arbejdskraft. For mange mindre samfund blev hallen et samlingspunkt. Idrætshallen blev den nye tids forsamlingshus. P.t. er der ca. 1300 idrætshaller i Danmark.